Retningslinjer for fællesskabet
Hvad fællesskabet er
Grupper, hvor man spørger og svarer andre, der har dyr. Det er frivilligt. Din dyrebog bliver på din telefon og har ikke noget med fællesskabet at gøre.
Det, du skriver her, gemmes på vores server. Det kan læses af dem, du skriver til, og af vores moderatorer, også i private samtaler, når en besked er anmeldt.
Reglerne
- Tal ordentligt til hinanden. Ingen grove ord, ingen hetz, ingen trusler.
- Ingen salg af dyr. Heller ikke at give dyr væk eller efterlyse dyr til køb.
- Ingen skjult reklame. Arbejder du for en butik, et mærke eller en klinik, så sig det.
- Ingen må udgive sig for at være dyrlæge. Råd fra andre ejere er erfaringer, ikke behandling. Giv ikke råd om medicin og doser.
- Skriv ikke telefonnumre eller mailadresser, hverken dine egne eller andres.
- Er dit dyr akut sygt, så ring til en dyrlæge. Vent ikke på svar her.
- Del ikke billeder eller oplysninger om andre mennesker uden deres ja.
Hvis du er under 18
Du kan være med fra året efter, du fylder 15. Du kan være med i de grupper, der er åbne for unge, og hvor en moderator følger med. Du kan ikke skrive privat med nogen, og ingen kan skrive privat til dig. Du får ikke vist reklame.
Når noget bryder reglerne
Tryk på beskeden, og vælg "Anmeld beskeden". Du kan også blokere den, der skrev den. Den, du anmelder eller blokerer, får ikke at vide, at det var dig.
En moderator ser på anmeldelser inden for 24 timer.
Nogle beskeder bliver afvist, før nogen ser dem (forkortede links, telefonnumre, mailadresser og enkelte grove vendinger). Andre venter på en moderator (det, der ligner salg af dyr).
Når en moderator fjerner noget
Fjerner en moderator din besked, får du at vide hvorfor. Bliver din konto sat på pause, får du også at vide hvorfor. Er du uenig, kan du skrive til os via kontaktsiden på mindyrebog.dk, og så ser en anden end den, der traf afgørelsen, på det.
Ulovligt indhold
Mener du, at noget i fællesskabet er ulovligt, så anmeld beskeden og vælg "Det er ulovligt". De anmeldelser ser vi på først. Er du ikke bruger, kan du skrive til os via kontaktsiden på mindyrebog.dk.
Din konto
Kontoen er et navn, dit fødselsår og en nøgle, der ligger på din telefon. Vi har ikke din mail eller dit telefonnummer. Mister du telefonen, kan vi ikke give dig kontoen igen.
Du kan slette din konto i appen. Så sletter vi kontoen og alt, du har skrevet, også i private samtaler.