Menu
Heste
En brun hest står i en fold med skov i baggrunden

Slowfeeder, hønet, høhæk og krybbe til hest

En slowfeeder eller et hønet med små huller får hesten til at bruge længere tid på den samme mængde hø, og det passer til en mave, der er skabt til at æde det meste af døgnet. Studierne viser længere ædetid og mindre spild, men for stramme net kan give frustration, og et højt ophængt net giver en unaturlig stilling. Bedst er grovfoder i jordhøjde, og alt foderudstyr skal være indrettet, så hesten ikke kommer til skade.

Hvorfor skal en hest æde langsomt?

En hest er skabt til at æde det meste af døgnet. EU's retningslinjer, som Fødevarestyrelsen har oversat, siger, at den periode, hvor heste ikke æder, normalt er højst 3 til 4 timer, og at heste er afhængige af en næsten uafbrudt adgang til grovfoder for at forhindre mavesår og fremme tarmsundheden. Når hesten tygger, danner den spyt, som er med til at neutralisere mavesyren. Er en hest i længere tid uden grovfoder, kan det øge risikoen for kolik og mavesår og føre til uønsket adfærd som krybbebidning.1

Problemet er, at mange heste, især ponyer og heste med anlæg for at tage på, ikke kan få fri adgang til hø uden at blive for tykke. En slowfeeder eller et hønet med små huller er et forsøg på at løse begge dele: hestene tygger længere tid på den samme mængde hø.

Virker en slowfeeder eller et hønet?

En gennemgang af 26 studier fra 2009 til 2025 fandt:2

  • Ædetiden blev forlænget, alt efter maskestørrelse, antal lag net og slags grovfoder, og mest hos ponyer. Begrænset dokumentation Se kilden
  • Der blev spildt langt mindre hø.
  • Nogle studier så mindre krybbebidning og vævning, men for stramme løsninger kunne give frustration, skraben og at hesten slyngede med nettet. Begrænset dokumentation Se kilden
  • For vægten var resultaterne blandede: nogle studier så heste tabe sig, andre så ingen forskel. Begrænset dokumentation Se kilden

Gennemgangen er ikke en fuld systematisk oversigt, og studierne er forskellige. Derfor står der begrænset dokumentation ved hver påstand.

Hønet, høhæk eller slowfeeder på jorden?

Hesten æder naturligt med hovedet nede og bevæger sig langsomt fremad.1 I gennemgangen gav slowfeedere på jorden en naturlig stilling med hovedet nede, mens højt ophængte net gav mere spænding i halsen og mere træk.2 I et forsøg med ni ponyer åd de fra toppen af et fyldt hønet med buet hals, mens en høkasse med net lå mellem at æde fra jorden og at æde fra et net.3

The British Horse Society anbefaler at give grovfoder ad libitum i jordhøjde, og nævner hønet med små huller, net der hænger frit, og hø bolde som måder at få hesten til at æde langsommere.4

Kilderne her har ikke undersøgt høhække for sig.

Hvad skal du passe på med et hønet?

I en britisk spørgeundersøgelse blandt hesteejere sagde 43 procent af dem, der brugte hønet, at de var bekymrede for sikkerheden, oftest at hesten kan vikle sig ind, og for tænderne.5 Gennemgangen fandt kun små påvirkninger af tænderne, men langtidsvirkningerne er ikke kendt.2

Bekendtgørelsen om hold af heste kræver, at udstyr til fodring er udformet, installeret og vedligeholdt, så der er mindst mulig risiko for, at hesten kommer til skade, og for at foder og vand forurenes.6 Hold derfor øje med:

  • at hesten ikke kan få et ben eller en sko ind i nettet, også når nettet er tomt og hænger lavere,
  • slid og huller i nettet og i ophænget,
  • tegn på frustration, som at hesten skraber, rykker eller slynger med nettet.

Hvad med krybben?

Krybber og vandkopper i en boks bør ifølge EU's retningslinjer være udformet og placeret, så hesten ikke kommer til skade, og så urin og gødning så vidt muligt ikke forurener dem.1 Holdes hestene i gruppe eller på fold, bør der være nok foderpladser til at undgå konkurrence og aggression, og alt foderudstyr bør holdes rent.1

Krybbebidning, hvor hesten bider i krybben eller en anden kant, er ikke noget, hesten gør for sjov. Retningslinjerne regner det som en stereotypi, et tegn på, at miljøet eller måden hesten holdes på ikke dækker dens behov, og de skriver, at det er en misforståelse, at stereotypier smitter.1

Hvornår skal du tale med dyrlægen?

Taber hesten sig, eller taber den foder ud af munden, kan det være tænderne.1 Og er hesten overvægtig eller har haft forfangenhed eller EMS, bør mængden af hø aftales med dyrlægen, for en slowfeeder ændrer ikke på, hvor meget hesten får i alt.

Når appen kommer, kan du skrive i adfærdsloggen, hvis hesten begynder at skrabe eller rykke ved nettet, så du har dagene samlet, når du taler med dyrlægen.

Læs også

Kilder

  1. Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. EU Platformen for dyrevelfærd, oversat af Fødevarestyrelsen. foedevarestyrelsen.dk. Læst 12. oktober 2026.
  2. The use of hay nets and slow feeders as feeding methods in horse management: a semi-systematic review. Amaje J m.fl., Journal of Equine Veterinary Science, 2026. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Resumé læst 12. oktober 2026.
  3. Feeding behaviour related to different feeding devices. Greppi M m.fl., Journal of Animal Physiology and Animal Nutrition, 2024. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Resumé læst 12. oktober 2026.
  4. Feeding horses. The British Horse Society. bhs.org.uk. Læst 12. oktober 2026.
  5. The use and perception of hay nets and slow feeders by horse owners and handlers: findings from a United Kingdom survey. Amaje J m.fl., Journal of Equine Veterinary Science, 2026. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Resumé læst 12. oktober 2026.
  6. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. BEK nr. 1746 af 30. november 2020, Fødevarestyrelsen. retsinformation.dk. Læst 12. oktober 2026.

Sidst gennemgået . Teksten er ikke gennemgået af en dyrlæge.