
Læskur til hest: hvornår er det et krav, og hvor stort skal det være?
En hest, der går ude mere end 12 timer i døgnet om vinteren, skal have adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle hestene kan hvile på et tørt, strøet leje på samme tid. Gulvarealet regnes ud fra hestenes stangmål, og skuret skal stå et sted med god afvanding.
Skal en hest have et læskur?
Det afhænger af, hvor længe hesten går ude om vinteren. Ifølge bekendtgørelsen om hold af heste må heste, der går ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, kun være ude i mere end 12 timer i døgnet, hvis tre ting er opfyldt: de har udviklet et kraftigt og tæt hårlag, de er ved godt huld, og de har adgang til et læskur eller en bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje.1
Går hesten ude i kortere tid, står læskuret ikke som et krav i bekendtgørelsen. De europæiske retningslinjer for god hestevelfærd, som Fødevarestyrelsen har oversat, anbefaler dog ly og skygge året rundt: om sommeren mod sol og flyvende insekter, om vinteren mod vådt, blæsende og koldt vejr.2
Hvor stort skal læskuret være?
I et læskur eller en bygning til udegående heste skal gulvarealet opfylde de samme arealkrav som ved gruppeopstaldning.1 Kravet regnes ud fra hestens stangmål, altså højden fra jorden til det højeste punkt på manken:
- For de første fire heste: mindst (2,0 x stangmål)² pr. hest.
- For hver hest derudover: mindst (1,7 x stangmål)² pr. hest.
| Heste i læskuret | Stangmål | Mindste gulvareal |
|---|---|---|
| 2 heste | 1,40 m | 2 x 7,8 m² = cirka 15,7 m² |
| 3 heste | 1,50 m | 3 x 9,0 m² = 27,0 m² |
| 4 heste | 1,65 m | 4 x 10,9 m² = cirka 43,6 m² |
Tallene er mindstekrav. Retningslinjerne siger, at området med ly bør være stort nok til at give en passende beskyttelse til alle heste på samme tid, og at hestene i en gruppe bør kunne bevæge sig væk fra hinanden.2
Hvor skal læskuret stå?
Bekendtgørelsen kræver, at læskuret placeres et sted med tilstrækkelig afvanding.1 Folde bør ifølge retningslinjerne være veldrænede, så mudder så vidt muligt undgås.2 The British Horse Society råder til at lægge hø og foderhække væk fra låger og vandkar, fordi de steder hurtigt bliver mudrede og slidte.3
Den regel, der står i bekendtgørelsen, handler om dyrevelfærd. Om læskuret kræver tilladelse efter byggereglerne eller landzonereglerne, er et spørgsmål til kommunen.
Hvordan skal et læskur være indrettet?
Lejet i læskuret skal være tørt og strøet, når det er det, der gør det lovligt at have heste ude over 12 timer om vinteren.1 Inventar og rum, som hestene bruger, skal være lavet og vedligeholdt, så hestene beskyttes bedst muligt mod at komme til skade.1 Retningslinjerne nævner, at der ikke bør være skarpe kanter eller fremspring, og at blindgyder og smalle hjørner bør undgås, så en hest ikke bliver fanget af en anden.2
Et svensk forsøg om sommeren med otte varmblodsheste viste, at de fleste foretrak et skur med tag og afdækning på tre sider frem for et skur med tag alene, og at hestene var mindre plaget af insekter inde i det lukkede skur.4 Det er et lille forsøg, men det siger noget om, hvad hestene selv vælger.
Bruger hesten overhovedet læskuret?
Mange ejere oplever, at hesten står ude i regnen. I et norsk forsøg med 22 heste søgte hestene oftest ly på dage med nedbør, og de søgte ind i et opvarmet rum, når vejret skiftede fra roligt og tørt til vådt og blæsende. Små varmblodsheste valgte at være ude sjældnere end små koldblodsheste, og hestenes huld og pelsens vægt hang sammen med, hvor meget de selv valgte læ.5 The British Horse Society skriver, at en hest på en kold, blæsende dag sandsynligvis vil søge læ, selv om man tror, den ikke bruger skuret.3
Kan et læhegn eller træer erstatte læskuret?
Retningslinjerne siger, at tilstrækkelig beskyttelse i nogle tilfælde kan opnås med træer eller anden bevoksning.2 Bekendtgørelsens krav om læskur eller bygning ved mere end 12 timer ude om vinteren kan dog kun fraviges for islandske heste, konik-heste, przewalski-heste, exmoorponyer og shetlandsponyer af ren race med stambog, eller dyr der dokumenterbart er mindst 7/8-rene. De skal have et kraftigt, tæt hårlag og være ved godt huld, og de skal gå på meget store arealer, hvor tæt beplantning, lavninger eller lignende giver en høj grad af læ og beskyttelse mod nedbør, og hvor der er et tørt, strøet lejeareal med veldrænet bund, for eksempel et tykt lag grannåle.1
The British Horse Society minder om at tjekke, at naturligt læ ikke er giftigt for hesten, og at træer, der taber bladene om vinteren, kan give for lidt læ.3
Når appen kommer, kan du skrive i hestens tidslinje, hvordan den klarer vinteren ude, med billeder og noter.
Læs også
- Dyrebog til din hestDet, hestens side i appen indeholder.
- Muk hos hesteNår fugt og mudder går ud over huden på benene.
- Hvorfor klipper man heste?Klipning ændrer hestens beskyttelse mod kulde.
Kilder
- Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste. BEK nr. 1746 af 30. november 2020, Fødevarestyrelsen, §§ 7, 12, 18, 19 og 23. retsinformation.dk. Læst 12. oktober 2026.
- Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. EU-platformen for dyrevelfærd, 2019, oversat af Fødevarestyrelsen, afsnit 5.1, 5.2.2, 6.1 og 6.2. foedevarestyrelsen.dk. Læst 12. oktober 2026.
- Winter care. The British Horse Society. bhs.org.uk. Læst 12. oktober 2026.
- Daytime shelter use of individually kept horses during Swedish summer. Hartmann E. m.fl., Journal of Animal Science, 2015. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Læst 12. oktober 2026.
- Preference for shelter and additional heat in horses exposed to Nordic winter conditions. Jørgensen GH. m.fl., Equine Veterinary Journal, 2016. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov. Læst 12. oktober 2026.
Sidst gennemgået .